Hos ekas har vi forrygende travlt, og vi har mange spændende projekter i ordrebogen. Derfor søger vi en ambitiøs VVS-installatør-studerende.
Om jobbet
For den rette kandidat er der tale om en rolle som projekterende på diverse renoverings-projekter herunder tværfaglig koordinering og samarbejde med arkitekter og ingeniører og arbejde med tilstandsvurderinger.
Du bliver en del af vores team af dygtige og engagerede medarbejdere, der hver især bidrager til en positiv indgangsvinkel til kunder og kolleger.
Du skal synes, at beregninger og projektsamarbejde er sjovt og du skal også selv have lyst til at have fingrene med i projekteringen.
Du har en positiv tilgang til dine opgaver, hvor du med din energi og gå-på-mod bidrager til kreativ tænkning og innovative løsninger. Og du er tilmed god i formidlingen af disse. Du er fagligt ambitiøs, og du er i stand til at træffe fagligt gode beslutninger.
Din profil
Du har eventuelt en håndværksmæssig uddannelse. Du synes at projektsamarbejde er sjovt og du skal også selv have lyst til at være med i projekteringen. Du er teoretisk velfunderet indenfor VVS-installationer.
Om ekas
ekas er et rådgivende ingeniørfirma med høj faglighed. Firmaet blev etableret i 1958. Vi er pt. 15 passionerede medarbejdere der arbejder for boligforeninger, boligselskaber og private kunder.
Vores væsentligste arbejdsområder ligger inden for den eksisterende bygningsmasse i form af tilstandsvurderinger, renoveringer og ombygninger. Herudover udfører vi 1- og 5-års eftersyn for Byggeskadefonden, Forsvaret og forskellige boligselskaber.
Din ansøgning
Samtaler afholdes løbende og ansættelse sker, når den rette kandidat er fundet.
Se mere om stillingen og ansøg på dette link: https://kea.cyjobportal.com/portal/post/1492890?show_back=1