ng-55633-unsplash

VVS-Ingeniør til EKAS Rådgivende Ingeniører i Vedbæk

Er du en rutineret og selvstændig VVS-specialist, med solid erfaring inden for projektering af bygningsinstallationer og bæredygtige løsninger? Så er det måske dig vi leder efter til EKAS’s dygtige VVS-team.

EKAS beskæftiger sig primært med bygningsrenovering for almennyttige boligselskaber og offentlige bygherrer og de har mange spændende opgaver i ordrebogen. Derfor har de brug for at udvide VVS-teamet.

VVS-teamet består i dag af 4 dygtige VVS-ingeniører der både løser større opgaver inden for VVS, kloak, ventilation og energioptimering samt andre opgaver såsom tilstandsvurderinger, 1- og 5-års eftersyn samt renoveringer.

Du kommer til at arbejde selvstændigt med et eller flere projekter. Du tager initiativet, og du holder struktureret styr på fremdrift, budget og opfølgning.

Du skal være bindeled mellem bygherre og entreprenør gennem alle projektets faser og sikre, at de indgåede aftaler overholdes.

Den brede berøringsflade skaber en afvekslende hverdag med mange spændende udfordringer både på kontoret og ude i marken.

I alt er der 16 ansatte hos EKAS – primært ingeniører og bygningskonstruktører. Der er et godt sammenhold blandt kollegerne og det bliver prioriteret at bruge tid på sociale arrangementer for at styrke teamet yderligere.

Omgangstonen er uformel og humoristisk i et løsningsorienteret arbejdsmiljø. Teamet har en stor faglig stolthed med fokus på at være en troværdig og professionel samarbejdspartner.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Projektering og dimensionering af VVS-installationer, kloak, ventilation og energioptimering for bl.a. renoveringsløsninger indenfor husbygning

  • Projektering i AutoCAD + Revit MEP

  • Tilstandsvurdering af større ejendomme, typisk for boligselskaber

  • 1- og 5-års eftersyn

  • Byggeledelse og tilsyn

Din profil

  • Du er uddannet VVS-ingeniør, VVS-tekniker eller VVS-installatør

  • Du har mindst +10 års erfaring med projektering af bygningsinstallationer og bæredygtige løsninger

  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektledelse

  • Du arbejder selvstændigt og struktureret

  • Du er proaktiv og kan have flere bolde i luften

  • Du er teamplayer og har en faglig stolthed

  • Du har gode sprogkundskaber i dansk og engelsk

  • Du har humor og trives i et kreativt samt afslappet arbejdsmiljø

Det tilbyder EKAS

  • Mange spændende og udfordrende projekter

  • Engagerede og kompetente kollegaer

  • En organisation med en flad ledelsesstruktur

  • En kultur, hvor trivsel og samarbejde prioriteres højt -
    De har bl.a. fredagsbar en gang om måneden, julefrokost, sommerfest osv.

  • Gode muligheder for personlig udvikling og faglig efteruddannelse

  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, frugt- og delvis frokostordning, mulighed for massage 1 gang om måneden og betalt internet

Om EKAS

EKAS er et rådgivende ingeniørfirma stiftet af Esben Kirkegaard i 1958. Firmaet er i dag et aktieselskab ejet og ledet af Per Mohr Hansen, Finn Mørck Nielsen og Jens Lauridsen.

EKAS primære kvalifikationer er høj faglig kompetence, erfaring, dialog og uvildighed. De stiller hele deres ekspertise til rådighed ved enhver sag – stor som lille.

EKAS arbejder for boligforeninger, boligselskaber og private. Deres væsentligste arbejdsområder ligger indenfor den eksisterende bygningsmasse i form af tilstandsvurderinger, renoveringer og ombygninger. Herudover udfører de 1-års og 5-års eftersyn for Byggeskadefonden og forskellige boligselskaber.

Ansøgning

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til HR- & Sales Consultant Birgitte Carlsen på bc@teknikbureauet.dk eller 4144 0925.

Vi interviewer løbende til stillingen, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Læs mere her: https://www.teknikbureauet.dk/2022/02/07/vvs-ingenioer-til-ekas-raadgivende-ingenioerer-i-vedbaek/

Scroll til toppen