Bebyggelsen er nyt alment udlejningsbyggeri, opført som ældreegnede rækkehuse, med i alt 6 boliger. Byggeriet er udført med lette facader, med tagpapdækkede tage og stort fælles haveanlæg. Boligerne er indrettet med niveaufri adgang, fleksibel ruminddeling, gulvvarme, og balanceret ventilationsanlæg pr. bolig.
Grunden er beliggende i eksisterende boligbyggeri, og husede en daginstitution som skulle nedrives. Grundet dårlige jordbundsforhold, skulle der ekstrafunderes, og laves selvbærende dæk. En udfordring var, at det med en så lille bebyggelse, var svært at holde økonomien indenfor det afsatte rammebeløb. Dette lykkedes ved kreative løsninger fra arkitektens side, sparring med hovedentreprenøren, og generelt ved at vælge simple, afprøvede løsninger.