Projektet omfattede opførelse af ny materielgård for boligbebyggelsen Maglehøj. Materielgården indeholder maskinhal, containergård, byttecentral, cykelværksted og vaskeplads til brug for bebyggelsens beboere og afdelingens drift.
Materielgården er udført som en let konstruktion med et skelet af stålsøjler og -bjælker med beklædning af isolerede stålkassetter. Gårdrum er indhegnet med højt hegn af stolper af stål udfyldt med strækmetal.
Nedløb fra tage er tilsluttet vandgenvindingstank og på samme tage er der etableret solceller. For oplysning af gårdsplads er opstillet lysmaster med automatisk styring.