I Skovparken har EKAS forestået udskiftning af alle vinduer og altandøre i boligerne samt alle vinduer i kældre. I de lukkede altaner har der været forskellige altanløsninger, som har stillet særlige krav til udformning for at få elementerne ind på de små altaner.
Alle elementer er udført i 3 lags lavenergiglas i bedste energiklasse og med en konstruktion i træ/alu for at sikre minimal udvendigt vedligehold.
Indvendigt er de afsluttende lister omkring vinduer blevet malet færdige på stedet for at få den helt rigtige og flotte finish.
I altanpartierne er brystningerne udført med ekstra isolering for at minimere varmetab. Der er desuden skiftes radiatorer på de partier.
Alle opgangsdøre er udskiftet til nye døre i aluminium og med 3 lags lavenergiglas.
Bebyggelsen indeholder 144 boliger fordelt på 5 smukke klassiske bygninger i murværk og med tegltag.